http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/122/origin/170/:
Inger Andrea Bentzon fortalte senere, at hun ikke for alvor ville have begyndt at skrive, hvis hendes mand ikke var død, og hun derfor pludselig skulle være eneforsørger med fire børn og måtte finde en måde at tjene penge på. Hendes baggrund for en skribentvirksomhed bestod dels i en opvækst i en familie, der var optaget af både kunst og litteratur, broderen Jørgen B. blev komponist, og Holger Drachmann var hendes morbroder, dels i en skolegang i N. Zahles Skole samt en privatlærerindeuddannelse. Efter sin mands død i 1919 tog hun først en stilling i Overskyldrådet, der bl.a. afgjorde klager over vurderinger af ejendomsskyld. Hun forlod dog hurtigt arbejdet her for at gå i gang med et forfatterskab, som skulle blive ganske omfattende. Hun havde tidligere skrevet enkelte fortællinger, den første havde stået i Berlingske Tidende i 1909, men det var først i 1920’erne, hun for alvor tog fat.
IB skrev både voksenbøger og børnebøger. Som børnebogsforfatter skrev hun bøger for piger under sit eget navn, mens de bøger, hun påtænkte et drengepublikum, blev udgivet under pseudonymet Jørgen Brun. Denne disposition skyldtes forlæggernes overbevisning om, at mens piger altid har læst bøger af både mandlige og kvindelige forfattere, ville drenge kun læse bøger, der var skrevet af mænd. Det var dog ikke kun, når IB skrev for drenge, at hun benyttede sig af pseudonymer, hun gjorde det indimellem også i sit voksenforfatterskab. Under navnet Otto Kampen skrev hun fx en debatroman om uægteskabelige forhold og deres følger Mødrenes Synder, 1925, som siden blev dramatiseret og i 1937 opført på Det Kgl. Teater under titlen Hvo som forarger. IB skildrer i sine voksenromaner ofte samlivsproblemer, således i Det gule Hus, 1932, Rette Ægtefolk at være, 1935, og Kransen, 1941, der alle kom i hendes eget navn. Det var dog især hendes mange pigebøger, der vandt genklang blandt både læsere og kritikere. Fremhæves skal Myretuen, 1927, Et vanskeligt Barn, 1929, Lille Lise-Lotte og Buksetroldene, 1930, som var hendes største succes, optrykt i flere oplag, og Redeligheden, 1938. IB understreger specielt i sine pigebøger familiesammenhold som en væsentlig forudsætning for et godt liv, og hun påpeger gennem handlingsforløbet, at økonomisk succes ikke nødvendigvis betyder tilfredshed, endsige lykke. Som den første skrev hun også et radiodrama beregnet for et børnepublikum, Da Søndenvinden sad fangen, der kom så tidligt som i 1927. Senere fulgte en række andre radiospil.
IB gjorde en stor indsats for at forbedre danske forfatteres økonomiske og sociale vilkår, specielt børnebogsforfatternes. Hun var bl.a. meget aktiv i Dansk Forfatterforening, hvor hun i flere omgange var medlem af bestyrelsen, ligesom hun også var medlem af bestyrelsen i Danske Dramatikeres Forbund. Hun blev i 1956 æresmedlem af Dansk Forfatterforening. I 1951 kom hun på finansloven, og to år efter blev hun ridder af Dannebrogordenen.
Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945, 1976. Cai M. Woel: Dansk litteraturhistorie 1900-1950, 1956. Christian Winther: Danske børnebogsforfattere, 1955.

Mini-biografi: Var datter af etatsråd Povl Bentzon, tog privatlærerindeeksamen fra N. Zahles Skole 1904, giftede sig året efter og fødte fire børn, blev enke 1919. Inger Bentzon havde 1909 fået en fortælling trykt i Berlingske Tidende og begyndte i starten af 1920'erne at udgive bøger. Den første var børnebogen Asger og hans lille Søster, under pseudonymet Otto Kampen udkom Mødrenes Synder, der siden dramatiseredes og blev opført på Det kongelige Teater som Hvo som forarger. Inger Bentzon udgav under eget navn bl.a. Det gule Hus, Niende Maj, Rette Ægtefolk at være, Kransen, pigebøgerne Kjeld, Et vanskeligt Barn, Hyldehuset, Æblestien og Redeligheden. Skrev under pseudonymet Jørgen Brun, drengebøgerne Støveren, Peter og Marius. Skrev til radioen Da Søndenvinden sad fangen, Ingen er Profet, Hoppen og De ringer for Anders Jensen. Deltog aktivt i Dansk forfatterforenings arbejde, var medlem af bestyrelsen og virkede for en forbedring af forfatterenkernes forhold og for bedre økonomiske vilkår for børnebogsforfattere, var medlem af Danske dramatikeres bestyrelse og æresmedlem af Dansk forfatterforening. Kom på finansloven med en mindre årlig ydelse.
Modtog Emma Bærentzens legat og Det danske Spejderkorps' ærestegn i guld. Blev 1953 udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.